Niels Ebbesen visen

1: Greven drog i Danmark ind

ham fulgte så faver en skare:
fire bannere og firsindstyve,
hvo turde imod ham fare!
 
2: Greven skulle til Randers ride,
og did lod han sig råde;
og det var ham for lange spå ´t,
han skulle sit liv der tabe.
 
3: Ikke vil han det lade fordi,
end ville han det friste;
Riddere og svende, bønder og bomænd
dem ville han hjemme gæste.
 
4: Greven sendte Niels Ebbesen bud,
at han skulle til ham ride;
han sagde ham fred og felighed
og nu ad den samme sinde.
 
5: Greven mødte Niels Ebbesen
ude ved Randers strande:
"Vær velkommen, hr. Niels Ebbesen,
og hvor går dig til hande?

Rentzel omkring 1580
Från martinluther.dk


Maleri fra 1891 af Rasmus Christiansen

Dikten har många osannolika motsägelser. Om dom kan man läsa här t.ex. Sann eller ej? Läs från s. 438.

Sanningen kommer i boken!  
Andra versioner och förklaringar nederst.

6: Hør du det, Niels Ebbesen,
og var du snimen hjemme?
Hvor så lider de nørrejyder
Og så dine rige frænder?"
 
7: Hør du, gode Niels Ebbesen
og gode finde min!
Hvor står huen i Nørrejylland,
Og hvor lider frænder dine?"
 
8:  End har jeg i Nørrejylland
både frænder og venner;
de skulle eders nåde tilrede være,
om I vil det af dem have."
 
9: "Niels Ebbesen, du er en kunstig mand,
og dertil er du from:
hvor du kan ikke over komme,
der rider du langt derom.
 
10: Hør du det, Niels Ebbesen,
vil du mit ærinde ride?
Mange svende har du med dig,
Der du må vel på lide."
11: "End haver jeg fyrre karle med mig,
sådan som de ere;
hvad heller de er flere eller færre,
end har jeg dem fuld kære."
 
12: Har du fyrretyve karle med dig,
da er det vel til måde;
i går red du i hr. Bugges gård
med hundred mand i plade."
 
13: Det var alt Niels Ebbesen
han var så brat at svare:
"Er her enten riddere eller svende,
der har mig den løgn på sagt?
 
14: Er det enten mand eller kvinde,
på mig det sige vil;
jeg vil ret aldrig flytte en fod,
før jeg vil svare dertil."
 
15: "Hør du det, Niels Ebbesen,
vi ville der ikke mer om tale;
du rid til hr. Bugge,
om han vil venskab have!"

 

16: Skal jeg alt eders ærinde
til hr. Bugge ride,
da giver I mig tilkende,
hvad jeg skal hannem sige."
 
17: "Hr. Bugge han har mig undsagt,
og så hin unge Poul Glob,
hr. Anders Frost er og en af dem,
og er fremmest i det råd.
 
18: End flere jeg har til vilje været,
de vil mig nu forsmå;
I lide fast på hr. Bugges råd,
I ser, hvor det vil gå."
 
19: "Hr. Bugge ved jeg intet af,
hvad som han vil gøre;
Anders Frost har været eders tjener så tro,
Aldrig skal i andet spørge.
 
20: Anders Frost har været eders tjener tro,
aldrig skulle I andet spørge;
ville han orlov af eder tage,
hvi måtte han det ikke gøre?
21: Det er så sæd i Danmark,
har været af gamle dage:
når en svend ikke længer tjene vil,
da må han orlov have."
 
22: Da svarede greve hr. Gert,
han lyster det ikke at høre:
"Der må ingen svend fra sin herre ride,
den stund han lyster ham at føre."
 
23: "Der er ingen tilsammen viet
uden munken og hans kappe:
Hovmand rider, og hovmand kommer,
Hvor han kan tjene tjene til takke."
 
24: "Niels Ebbesen, du taler mig fast imod,
og du snakker alt for længe:
Du skal enten Danmark rømme,
Eller jeg skal lade dig hænge."
 
25: "Skal jeg ud af Danmark rømme
fra hustru og børn så små:
usen skal I sige deraf,
at I mig nogen tid så."
26: "Rid du bort, Niels Ebbesen,
jeg vil dig ikke høre;
eller jeg bryder mine brynjer på dig,
som jeg tør fuld vel gøre."
 
27: "Aldrig så i mig så ræd,
jeg turde ej fuld vel skælve;
Greve hr. Gert, I ser vel til,
Og mandeligen vogter eder selve!"
 
28: "Niels Ebbsen, du snakker mig fast imod,
så har du og gjort tiere;
du skal felig for mig være,
til sol går til hvile."
 
29: Heden da red Niels Ebbesen,
slår op med hviden hand:
"I lader eder mindes det,
jeg kommer fuld snart igen!"

30: Så red han af vejen frem,
han hug sin hest med spore;
efter stod greven med alle sine mænd,
ingen efter ham turde.
31: Det var alt Niels Ebbesen,
og han kom ridende i sin egen gård;
ude stod hans kære hustru,
han spurgte hende om gode råd.
 
32: "Hør du det, min kære hustru,
du skal mig gode råd kende:
Greven han har mig undsagt,
han siger han vil lade mig hænge.
 
33: Tvende kår lagde han mig for,
det tredje var ikke godt:
det jeg skulle af Danmark rømme
fra alt det gods vi år."
 
34:"Hvad råd skal jeg eder kende?
Jeg er en fattig kvinde:
De værste råd de bliver eder bedst,
Om I kunne på dem finde.

35: De værste råd er eder albedst,
om I kunne på dem finde:
enten greven ihjel at slå
eller ham inde at brænde.

 

36: I lader eders hest til smedje gå,
så inderlig vel beslå;
alle hagerne vende frem,
det giver jeg eder for råd.
 
37: Alle hagerne indad vende,
på sporet de eder ikke kende;
I lader det ingen mand vide,
Det råd gav eder en kvinde."
 
38: "I æder og drikker, I dannissvende,
I gør eder fuld glade!
Først denne nat forgangen er,
Da fanger vi dagen i stad.
 
39: Dagen kommer ikke før solen skin,
så får vi tidende ny;
så vil jeg på mine svende se,
hvilken fra sin herre vil fly.
 
40: Op stod da de dannissvende,
de svared deres herre så fri:
"Vi vil med eder ride,
vove både gods og liv."

 

41: Så red de til Fruerlund,
der bunde de deres heste;
så ginge de i Randers ind,
grev Gert ham ville de gæste.
 
42: Det var Niels Ebbesen,
han kom til Randers bro:
"Hvilken mig ikke tjene vil,
og han tage orlov nu."
 
43: Frem gik da liden Svend Trøst,
ham troede han allerbedst:
"Min herre, I giver mig orlov,
og dertil sadel og hest."
 
44: Han begærede orlov
og dertil sadel og hest;
den samme dag, førend aften kom,
han tjente ham allerbedst.
 
45: Det var Niels Ebbesen,
han klapper på døren med skind:
"I står op, unge grev Gert,
I lader mig til eder ind

 

46: I står op, greve Gert,
I lader mig til eder ind!
Jeg er hertug Henriks bud,
Han har mig til eder sendt."
 
47: "Er du hertug Henriks bud,
du lad dig ikke forlænge;
du mød mig i morgen i Brødrekloster
imellem messe og ottesang."
 
48: "Hør det, greve Gert,
I dvæler ikke forlænge!
Ribe er bestoldet,
Kolding det er brændt.
 
49: Ribe det er bestoldet,
og Kolding det er brændt;
det vil jeg for sandingen sige,
Niels Ebbesen han er hængt."
 
50: "Er det sanden, du siger mig,
da er det tidende godt;
hest og klæder udi min gård,
den stund vi leve både."

 

51: Greven ud af vinduet så,
han så de blanke spjude:
"Så ussel jeg til Danmark kom,
Niels Ebbesen holder herude."
 
52: De stødte på dør med skjold og spjud,
de nagler ginge alle i stykker:
"Er du herinde, grev Gert,
vi vil dig en skål tildrikke."
 
53: "Sid du ned, Niels Ebbesen,
vi vil os bedre forlige:
sende vi bud efter hertug Henrik
og hr. Klaus Krummedige!"
 
54: "Ikke sagde du så i går
alt ude ved Randers strand;
du sagde, du skulle enten lade mig hænge,
eller jeg skulle rømme af land."
 
55: Svared det den sorte svend,
for han var ikke hvid:
"Lægge vi neder den lange tale,
vi lader de sværde bide."

 

56: "Ikke har jeg slot eller len,
at give så rig en fange;
I spare nu ikke de skarpe sværd,
I lader dem fast gange!"
 
57: Så tog de greve hr. Gert
alt udi sin gule lok;
så hugged de ham hovedet fra
alt over den sengestok.
 
58: Den tid greven han var død,
og da slog de på deres trommer;
det var Niels Ebbesen,
af byen ville han gange.
 
59: Heden går Niels Ebbesen,
han ville af byen fly;
efter går hr. Ove Hals,
han ville ham det forbyde.
 
60: "Hør du, hr. Ove Hals,
lad du mig nu gå!
Du ved du er min svoger,
du måtte mig intet skade."

 

61: "Alt ved jeg det fuld vel,
jeg skulle din svoger være;
nu har du slaget min herre ihjel,
jeg må det ikke gøre."
 
62: Niels Ebbesen brugte sit gode sværd,
han ville ham intet;
hr. Ove Hals med tyske flere
de måtte lade deres liv.
 
63: Fåret bræger, og gåsen kæger,
og hanen gaker på hjalde;
hr. Ove Hals blev halv mere vild,
på de holster monne han kalde.
 
64: Hr. Ove Hals blev halv mere vild,
på de holster monne han kalde;
greven blev om dagen slagen,
og ikke om natten med alle.
 
65: det var Niels Ebbesen,
han kom til randers bro;
der stod liden Svend Trøst,
som førre orlov tog.

 

66: Niels Ebbesen går over Randers bro,
de løbe efter ham så fast;
efter går liden Svend Trøst,
broen han efter ham kaste.
 
67: Niels Ebbesen han tren til sin hest,
til Noringsris monne han ride;
det vil jeg for sandingen sige:
han havde både angst og kvide.
 
68: Så gæsted han en kjærling,
hun havde ikke uden to leve;
den ene gav hun Niels Ebbesen,
for han slog den kullede greve.
 
69: Gud nåde din sjæl, Niels Ebbesen!
me ´n du i livet var,
så mangen tysk i Danmark
den samme vej skal gå.
 

DgF 156 A

 

[Hans Svanning omkr. 1580]

[……]

16: Tyve må I i galgen ophænge

både for ugle og ørn,
men jeg vil alt udi Danmark bo,
alt hos min hustru og børn.
[...]
DgF 156 E

[Anna Munk omkr. 1590]

[……]

51: Tak have alle de dane-svende!

De tjente deres herre med tro,

såå red han til kæære hustru sin,

han lever bååde glade og fro.

52: Det var aldrig såå fattig en kvinde,

havde hun ikke uden en lev,

hun gav den gerne Niels Ebbesen

for han vog den kullede grev.

DgF 156 D

 

[Anders Søørensen Vedel, 1591]

[……]

82: Gud bevare din sjææl, Niels Ebbesen!

du varst en dansker helt,

såå gerne havde du dit fææderneland

ved fremmede gææster skilt.

83: Krist signe og hver god dannesvend,

som bååde med mund og håånd,

uden skææmt og tant, med flid og tro,

vil tjene sit fææderneland!

DgF 156 F

 

 

[Langebek omkr. 1600]

1: Greven for til Danmark

det lod han sig rååde;

det var ham for langen spåået

han skulle sit liv der lade.

2: Ikke ville han det lade,

han ville det bedre friste;

ridder og svende, borger og bøønder,

dem havde han agt at gææste.

3: Han havde dem alle under sig,

ihvor som han drog frem;

foruden Niels Ebbesen,

han ville ikke gåå ham til håånd.

[……]

61: Niels Ebbesen ud af landet drog,

han slog den greve ihjel,

såå glade var alle de danske,

at det gik såå vel.

DgF 156 B

1: greven: grev Gerhard af Holsten. Blev Nørrejyllands og Fyns panteherre, efter at have besejret den danske konge, Christoffer, i 1332. Rykkede 1340 op i Jylland for at sikre sine rettigheder mod et ulmende oprør i den jyske adel og mod genskabte danske kongemagt.

bannere: hærafdelinger á 120 mand

2:did lod han sig råde: derhen begav han sig

3: fordi: af den grund

4: felighed: frit lejde

ad den samme sinde: ad den samme tid, med øjeblikkelig virkning

5: hvor går dig til hande: hvordan går det dig?

6: snimen: nylig

7: finde: måske fejl for "sinde" (vasal, ven, ledsager)

9: kunstig: listig

from: tapper

10: lide: stole

12: til måde: tilpas

hr. Bugge: Niels Bugge til Hald. Jyllands mægtigste adelsmand og hovedmand i det jyske oprør mod grev Gert og holstenerne.

plade: harnisk

17: undsagt: opsagt tjenesteforholdet

Poul Glob, Anders Frost: jyske herremænd, den sidste Niels Ebbesens slægtning

fremmest: forrest

 

18: I lide fast på hr. Bugges råd: (truende) ~ stol blot påå……,så / hvis I stoler på (støtter)……så

21ff: modsætning i opfattelse af lensforholdet, mellem europæisk feudalisme og den ældre nordiske opfattelse af kun slægtens absolut bindende

troskabsbånd.

25: usen skal I……: I skal kalde det en ulykkelig stund

26: bryder mine brynjer: ~ bryder mit lejde

27: aldrig I så mig……: jf. Peder Låles ordsprogsamling: han er ræd, der ej tør skælve.

28: du skal felig for mig være: du skal have frit lejde

29: heden: derfra

32: kende: lære

33: kåår: vilkåår

åår: ejer

34: fattig: stakkels

36ff: de omvendte hestesko: et almindeligt sagnmotiv

38: dannissvende: brave svende

i stad: straks, brat

39: tidende ny: nye tider

41: Fruerlund: ved Gudenååens sydbred

43: Trøøst: dristig, trofast

46: hertug Henrik: grev Gerts æældste søøn

47: forlæænge: opholde

ottesang: morgengudstjeneste

48: bestoldet: belejret

50: bååde: begge

51: spjude: spyd

såå ussel……: såå ulykkeligt var det…….

53: Klaus Krummedige: grevens yngste søøn

55: sort: grov, råå

56: rig: mæægtig

fast: hurtigt

59: Ove Hals: mååske Ove Hase, svigerfar til Niels Ebbesens broder, Knud

60: mååtte: burde

63: kææger: gååsens skrææppen. Ove Hals er i sit lensforhold til grev Gert en ynkelig skikkelse.

hjalde: loft påå løøse stæænger

halv mere vild: endnu mere opskrææmt

64: ikke……med alle: ikke påå nogen mååde

67: tren: tråådte

Noringsris: hovgåård ved ÅÅrhus

68: leve: brøød

69: me ´n du i livet var: mens, såå læænge ~ gid du i live var