De enkelte lovbøger i Jyske Lov:
Fortalen
til Jyske Lov af Kong Valdemar
Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes
med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen
lov.
Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i
tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.
Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig
mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og
fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde
kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør
fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde.
Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed
til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og
landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem,
hvis de gør det.
Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane,
passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad
loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige
fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet. Heller ikke skal
nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver, og landet vedtager; men
efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov, som kongen giver,
og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden
landets vilje, medmindre han åbenbart handler mod Gud.
Det er kongens og landets høvdingers embede at overvåge domme og gøre
ret og frelse dem, der tvinges med vold, såsom enker og værgeløse,
børn,
pilgrimme og udlændinge og fattige – dem overgår der tiest vold –
og ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit
land; thi idet han straffer og dræber ugerningsmænd, da er hans Guds
tjener og landets vogter. |
Thi ligesom den hellige
kirke styres af pave og biskop, således skal hvert land styres og værges
af kongen ellers hans embedsmænd.
Derfor er også alle, der bor i hans land, skyldige at være ham hørige
og lydige og underdanige, og til gengæld er han skyldig at give dem
alle fred. Det skal alle verdslige høvdinger også vide, at med den
magt, Gud gav dem i hænde i denne verden, overdrog han dem også at værge
sin hellige kirke mod alle krav. Men bliver de glemsomme eller partiske
og ikke værger, som ret er, da skal de på dommens dag stå til ansvar,
hvis kirkens frihed og landets fred mindskes ved deres skyld i deres
tid.
Vide skal alle, der ser denne bog, at kong Valdemar, den anden søn af
Valdemar, der var Sankt Knuds søn, da han havde været konge i ni og
tredive vintre, og der var gået tusind og to hundrede og fyrretyve
vintre, efter at Vor Herre var født, i den næstfølgende marts måned
lod skrive denne bog og gav denne lov, som her står skrevet på dansk
[a danskæ], i Vordingborg med samtykke af sine sønner, der var til
stede, kong Erik, hertug Abel og junker Christoffer og Uffe, der da var
ærkebiskop i Lund, og biskop Niels i Roskilde, biskop Iver i Fyn,
biskop Peder i Aarhus, biskop Gunner i Ribe, biskop Gunner i Viborg,
biskop Jens i Vendsyssel og biskop Jens i Hedeby og desuden med samtykke
af alle de bedste mænd, der var i hans rige.
|